Privatudlejning af sommerhuse på Læsø
Læsø Saltsyderi er en lille dansk virksomhed som baserer sin forretning på det salte grundvand på Rønnerne syd for Læsø. Vi syder salt i åbne jernpander og fortæller vores gæster om processen i historisk perspektiv. På Læsø Saltsyderi har vi en saltbod, hvor vi bla. sælger det kendte Læøs salt i flere varianter. Læs mere om Læsø saltsyderi.
– i “klitten” mellem Byrum og Østerby ligger Hotel & Restaurant Lærkely i et naturskønt og rekreativt område. I den gamle hovedlænge, som oprindeligt blev bygget i 1820, ligger deres hyggelige restaurant. Prima køkken til både små og store selskaber – eller når I lige kommer forbi. Maden – i Læsø stil – er veltillavet af deres dygtige kok, af udsøgte råvarer fra Læsø og havet omkring. Læs mere om Hotel Lærkely.
Anker er biavler og forestår hvert år processen fra forår til efterår sammen med sine 100.000 små venner. Anker sørger for at placere bistaderne rundt på øen bl.a. på Rønnerne og i Højsande. Bierne yder i taknemmelighed den næste del af arbejdet; de flyver i godt vejr ud til forrådskammeret og samler af nektaren, så Anker i august og september kan hente den fineste honning. Anker tager honningen med til “Summeriet” og slynger, rører og tapper den lækreste Honning på glas, som derefter distribueres til bl.a. Læsø Garnspinderi og Nygaards Kaffe.
Det oprindelige kirketårn står stadig som et synligt vartegn for Læsø. Rundt om tårnet er kurcentret bygget smukt op i tre etager. På Læsø Kur kan du opleve velværen ved at drive rundt i saltbadene, modtage diverse terapeutiske behandlinger og dvæle ved udsigten ud over havet. Du kan læse mere om behandlinger og bestille tid på. Læs mere om Læsø Kur.
– en smukt beliggende seaside bane, let kuperet , nogle huller nænsomt udlagt i åbent terræn andre i skov. Moderne klubhus og restaurant med udsigt over Kattegat. De er som den eneste nordjyske bane overhovedet fundet værdig til optagelse i Peugeot’s Golf Guide. De har opnået 15 stjerner ud af 20 mulige og er i Danmark kun overgået af tre meget ældre baner.Læs mere om Læsø Seaside golfklub.
Besøg Hotel-Strandgaarden på Læsø og oplev “Ro, forkælelse & aktivitet”. Læs mere om Strandgården.
– er en lille fiskerihavn, hvor et par egetræsbyggede fiskekuttere stadig har deres hjemhavn. Man kan være heldig at opleve, at de lander deres fangster af jomfruhummer, rødspætter, tunger, torsk m.m. tidlig om morgenen. I de lyse lune sommeraftener er havnebakken samlingsplads for øens befolkning, der sammen med gæster nyder solnedgangen og udsigten over havnen og Kattegat. Solen synges ned 3 onsdage i løbet af sommerferien. Se mere på hjemmesiden om Læsøs Kirker. Læs mere om Vesterø Havn.
– fiskerihavnen på Østerby Havn er en veludbygget havn med hjemmehørende træ- og stålskibe. Marinaen er indviet i 1983 og har plads til et stort antal både. I forbindelse med havnen er der 15 km. strand vest på og meget naturskønne områder. Det samme gælder også øst og syd, dog skal “Jegens odde” passeres før der er sandstrand, derefter er der 8 km. hvid sandstrand med klitter og fredet område i baglandet. Læs mere om Østerby Havn.
– en gård med tang på taget. Den er 4-længet og fra 1600-tallet. På Museumsgården ser man overalt i bygningskonstruktionen tegn på, hvorfra træværket stammer, f.eks. strandingstømmer fra skibe. Tangtaget er dog først og fremmest det, der er karakteristisk for den traditionelle Læsø-byggeskik. Tang var en udbredt tag. Læs mere om Museumsgården.
– området er helt unikt med store områder af næsten uberørt natur. Stedet er fredet og tilhører Skov- og naturstyrelsen, og dermed tilgængeligt for alle. Enkelte steder afgræsses arealet af galloway kvæg. Læs mere om Højsande.
– øen har 3 fungerende kirker samt 1 kirke som for nylig er taget ud af drift og overgået til Læsø Helse og Kur, som er ved at etablere behandlingsophold primært for psoreasispatienter. 2 af vores kirker er fra middelalderen og absolut et besøg værd. Læsø Kirker synger solen ned 6 gange i løbet af sommeren – det foregår på skift på Vesterø Havn og Østerby Havn. Det er altid onsdag kl. 20. Læs mere om Kirkerne.
v/Anker & Heidi Juul
På Remmerne 11 – 9940 Læsø
Tlf. 98491660 – Mobil 20776600 anker@holmsminde.com
Find vores dejlige sommerhuse på Læsø med hjælp fra Google Maps